Dansk Center for Mindfulness (DCM) blev etableret i 2013 som en del af Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet (AU) støttet af finansiering fra Trygfonden. Vi udfører forskning i stress og stressreducering og udbyder evidensbaserede kurser i mindfulness (MBSR og MBKT) og compassion (CCT). DCM er den eneste institution i Danmark, som uddanner internationalt certificerede mindfulness-lærere. Det gør vi i samarbejde med Brown University (MBSR) og Oxford University (MBCT). Derudover tilbyder vi uddannelse i CCT i samarbejde med Stanford University. Vi arbejder på samfundsniveau for at udbrede viden og brugen af mindfulness-baserede interventioner i det danske sundhedsvæsen, skoler, kriminalforsorgen og på arbejdspladser. Det gør vi for at styrke mental sundhed hos individer, organisationer og i samfundet generelt. Aarhus Universitet (AU) er et top 10 universitet blandt universiteter, der er grundlagt inden for de sidste 100 år. Det har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk. AU er stærkt dedikeret til udvikling af samfundet, som bliver realiseret gennem dets samarbejde med myndigheder, institutioner og erhvervslivet. Universitets mål er at bidrage til at løse komplekse globale udfordringer, som verden står over for. Derfor stræber universitetet efter at kombinere højeste niveau af akademiske standarder blandt dets forskere med samarbejde på tværs af faggrænser for at kombinere forskning på nye måder og løse udfordringer i tæt kontakt med verden omkring os.
Hjemmeside: https://mindfulness.au.dk/
Rolle i projektet:
DCM på Aarhus Universitet, Danmark er ansvarlig for uddannelsen af lærerne i sociale og emotionelle kompetencer samt supervision af undervisningen for lærere og andet skolepersonale i HAND: Empowering Teachers-systemet. DCM har erfaring med at udvikle programmer og gennemføre læreruddannelsesprogrammer i forskellige formater og med at forske i programmerne. Derudover har DCM ekspertise inden for mental sundhed, kommunikation og relationel kompetence. DCM vil sørge for udviklingen af nyt indhold målrettet sociale og emotionelle kompetencer med fokus på relationel kompetence for HAND: Empowering Teachers-programmerne. DCM vil også have ansvar for uddannelse af lærerne med MIUN, og vi vil sammen skabe en form for fælles læreruddannelse, som består af alle tre kompetencer. Dette inkluderer supervision i perioden, hvor underviserne arbejder med lærerne.
Projektteam:
Katinka Gøtzsche (projektleder, indhold, underviser, supervisor) https://mindfulness.au.dk/en/about-us/contact-us/employees/
Heidi Berg Nielsen (indholdsudvikler, underviser, supervisor) https://mindfulness.au.dk/en/about-us/contact-us/employees/
Lone Overby Fjorback (projektleder, indhold, underviser, supervisor) https://mindfulness.au.dk/en/about-us/contact-us/employees
Stina Svejbæk Eriksen (materiale), https://mindfulness.au.dk/en/about-us/contact-us/employees
Steffen Lund Skov Madsen (video, materiale), https://mindfulness.au.dk/en/about-us/contact-us/employees
Anne Mette Kvist Vester (administration, økonomi, afrapportering)